På Børne og Unge Center Vejle Fjord er pædagogikken synlig, overskuelig og genkendelig - og den kan måles og dokumenteres gennem den daglige praksis samt detaljerede behandlingsplaner og statusrapporter.
Pædagogikken har ET hovedformål:
At være til gavn for de børn og unge der færdes eller bor hos os.
Vi har udviklet dels en pædagogisk model og dels en behandlingsmanual, som sikrer en rød tråd gennem alt vores arbejde.
Vores pædagogiske model danner ramme om al pædagogisk aktivitet her på stedet.
Den grundlæggende ide i modellen er at skabe en sammenhængende hverdag, der giver mening, retning og struktur.
Medarbejderne er i fællesskab ansvarlige for at varetage såvel det enkeltes barns som gruppens trivsel og udvikling.
Vi arbejder ud fra at al kommunikation er tydelig, vi har fælles professionelle holdninger og en fastlagt daglig struktur.
Vi arbejder systemisk og relationelt og er bl.a. inspireret af Daniel Stern og John Bowlby.
Vores Røde Tråd sikrer en ensartethed og professionalitet i forhold til arbejdsopgaver, rapportskrivning, mv.