Kvistkollegiet

Målgruppen er unge i alderen 15 til 17 år ved indskrivningen.

 

Det kan være:

  • Unge der har så massive problemer at de ikke kan placeres i egen bolig men samtidig ikke behøver et traditionelt døgnbehandlingstilbud.

 

  • Unge der behøver støtte i forhold til job eller uddannelse.

 

  • Unge der har behov for skolegang kan få den i BUCVFs interne skole, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte unges kompetencer og potentialer.

 

Det tilstræbes at alle unge tager folkeskolens afgangsprøve.

De unge kan også benytte skole og uddannelses tilbud uden for BUCVF:

 

Rammerne for de unge der bor på kollegiet:

 

  • De unge har eget værelse og deler bad, køkken og stue med de tre øvrige beboere.

 

  • De unge skal selv tage ansvar for eget liv i dagligdagen, med mulighed for massiv støtte.

 

  • Pædagogisk personale er tilgængeligt døgnet rundt og kan tilkaldes ved behov. Endvidere er der fast personale på i eftermiddags- og aften timerne.

 

  • Personalet guider, hjælper og vejleder de unge til at blive selvhjulpne.

 

 

Målet med opholdet er at den unge kan flytte i egen bolig.

 

Indholdet i anbringelsen på kollegiet fremkommer på baggrund af handleplanen, hvorfra der udarbejdes en individuel behandlingsplan.

Planerne evalueres og justeres kontinuerligt og hvert halve år udarbejdes en statusrapport.

Børne og Unge Center
Vejle Fjord
Solvej 62 B
7120 Vejle Ø
Tlf.: 7581 5522